Vi fremmer samarbejdet i byggeriet

Vi har specialiseret os i at skabe et tillidsfuldt samarbejde og en effektiv organisering i alle byggeriets faser. Ved aktivt at involvere bygherre, rådgivere og udførende arbejder vi hen imod en samarbejdskultur, der gavner både økonomi, kvalitet og arbejdsglæde – alt sammen for projektets fælles bedste.

Byggeriet er komplekst, og mange ansvarsskift i værdikæden kan resultere i tab af viden og tidsspilde. Vi er specialister i processer, der involverer mennesker, og vi kombinerer derfor kompetencer, erfaring og nysgerrighed for at skabe stærke, værdiskabende processer til gavn for både medarbejder og virksomhed.

Læs om vores løsninger herunder.

Hvordan vi arbejder

Praktisk konsulentbistand i byggeprocessen

Som hands-on konsulenter i byggeprocessen oplever vi, at flere af byggeriets parter vælger samarbejde og vender konflikten ryggen. Vi fungerer som uvildige sparringspartnere og skaber sammen med projektets parter et forløb, hvor samarbejde og tillid går hånd i hånd med planlægning og koordinering. Vi anvender en række metoder, herunder:

  • Samarbejdsworkshops

  • Individuel sparring

  • Teamudvikling

  • Målinger

  • Ledelsesudvikling

Alle metoder har til formål at etablere den ønskede samarbejdskultur i projektet. Vi forstår at processerne kan variere betydeligt mellem renovering, nybyg og anlæg og derfor tager vi altid udgangspunkt i den konkrete byggesag og projektets unikke behov.

“For PensionDanmark er det gode samarbejde i vores byggeprojekter helt centralt. At have LivingLean med på sidelinjen til at fastholde samarbejdet har gjort, at vi hele tiden kan sikre, at alle arbejder i samme retning. Det gør en væsentlig forskel for processen og i sidste ende for resultatet”

— JENS BREINHOLT, PROJEKTDIREKTØR PENSIONDANMARK

Vores kunder