Er samarbejde på byggesagen 'need to'​ eller 'nice to'​?

Skrevet af Stina Trojlsgaard

Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da en mødedeltager sagde, ’samarbejde forventer jeg bare, at folk kan. Det betaler jeg ikke for’. Jeg fik styr på kaffen, men kunne ikke lade være med at udfordre udsagnet - for min holdning er, at det er langt billigere at investere og forebygge tidligt, end at samle et kuldsejlet projekt op. Holdningen om manglende indsatser i samarbejdet undrer mig, når vi langt hen ad vejen er enige om, at samarbejdet er en vigtig ingrediens for et vellykket byggeprojekt.

Jeg oplever, at der generelt meget fokus på samarbejdsprocesserne i byggeriet. Derfor vælger jeg også at tro på, at førnævnte person, står noget alene med sin holdning. Alligevel bliver samarbejdsprocesserne ind imellem nedprioriteret – eller først indsat i udførelsesfasen. 

Jeg savner, at der allerede i projekteringsfasen tages tidlige initiativer, der sætter kimen for et godt samarbejde. Dette således, at der på linje med andre indsatser i byggeriet, bliver sat ressourcer af til, og lagt en plan for, hvordan der skal arbejdes aktivt med at skabe et godt samarbejde. Sådan at et godt og sundt samarbejdet bliver en del af projektets kultur – som kendes og ejes af alle. 


Er den manglende indsats et bevidst fravalg, en gammel vane eller er det fordi, at alt det ’bløde’ er svært at arbejde med, og ikke så konkret som øvrige dele af byggeprocessen?

Den tidlige indsats

Der er i min optik slet ingen tvivl om, at der er en hel række fordele ved at indtænke tidlige samarbejdsindsatser i byggeprojektet, og at det gavner projektet på kort såvel som på lang sigt. Jeg mener, at følgende indsatser er nødvendige på et byggeprojekt:  

  • At der iværksættes en plan for samarbejdet, som ejes af bygherren og tages medansvar for af øvrige aktører. Aktiviteter er datosat og aftalt på forhånd.

  • At en udvildig part “driver” samarbejdsprocessen - således at der kan sikres fokus, og interveneres efter behov (der kan opstå behov for en ‘linjedommer’ som ikke har tekniske eller økonomiske ‘aktier’ i projektet).

  • At der iværksættes opstartsworkshop samt opfølgende workshops/samarbejdsmålinger for løbende at fastholde spilleregler for samarbejdet.

  • At der - efter behov - er løbende sparring med nøglepersoner på projektet, således at der er mulighed for at tilpasse adfærd og holdning undervejs.

Udstrækningen af aktiviteter afhænger naturligvis af byggeprojektets omfang og kompleksitet, men selv små byggeprojekter har brug for (og gavn af) størstedelen af ovenstående aktiviteter – i mindre skala - naturligvis. Opfyldes dette, er det min erfaring, at rækken af fordele er stor. Ud over, at det er langt sjovere at være del af et projekt med en god og sund samarbejdskultur, så viser studier også, at effektiviteten også påvirkes positivt; tilfredse medarbejdere har større motivation til ’at give den en ekstra skalle’ end utilfreds medarbejdere har, hvorfor både effektiviteten og kvaliteten kan løftes. 

Så what’s not to like kunne man spørge sig selv. Alligevel kan jeg ind imellem godt blive i tvivl om hvad branchens holdning er, da indsatserne ofte kun bliver udført i udførelsesfasen; Er det et bevidst fravalg, en gammel vane eller er det fordi, at alt det ’bløde’ er svært at arbejde med, og ikke så konkret som øvrige dele af byggeprocessen? Jeg ville ønske, at vi fik mere debat omkring årsagen, for jeg tror på at viden og drøftelser ændrer vores handlinger og derigennem vores projekter. 

’Byggeri skabes af mennesker’ er vores mantra i LivingLean, og vi har en vision om at påvirke branchen til i højere grad, at få støbt et godt fundamentet for et godt samarbejde ved bl.a. tidlige samarbejdsindsatser. Herved at opnå en bedre effekt i forhold til projektets økonomi, kvalitet og ikke mindst trivsel blandt medarbejdere og andre interessenter. Vi ønsker at flere skal gå foran og vise dette betaler sig – ikke kun for trivslens skyld – men også i et ben hårdt økonomisk øjemed ift. besparelser, effektivitet og kvalitet – og det hjælper vi gerne med.

Har du en holdning til, hvorfor de tidlige indsatser ift. samarbejde udebliver, så skriv gerne direkte til mig eller i kommentarfeltet. Vi ønsker at få en bred dialog omkring emnet, og belyse om, og hvorfor det er, som det er.

På forhånd tak!

Stina Trojlsgaard

Stina har, med en master i erhvervspsykologi, specialiseret sig i at få mennesker til at spille sammen på byggeprojekterne. Hun indgår i teamet som bygherrens sparringspartner, således at både samarbejdet, styringen og teamsammensætningen bliver optimal – og fastholdes gennem hele byggeprocessen. Herved bidrager hun til, at de rette menneskelige forudsætninger er til stede for at pris, økonomi og tid holder igennem hele byggesagen. Stina er en erfaren proces facilitator med erfaring indenfor afholdelse af opstarts- og samarbejdsworkshops, sparring på flere niveauer samt at indgå i entreprenørudvælgelsen i tæt samarbejde med rådgiver/bygherren. Stina er en af hovedkræfterne bag udviklingen af Tillidsbaseret Lean® samt vores måleværktøjer.

Stina har bl.a. været tilknyttet projekter som Portland Towers, Havnevigen, Nordfløjen, Company House, Kvæsthusmolen, Tinghøj, Sorgenfrivang, Spurvegården, Hørgården Plejecenter mf.

Kontakt Stina på +45 25 72 03 50 eller møde Stina på LinkedIn

Previous
Previous

Samarbejdsworkshoppen - er den nødvendig? - JA!

Next
Next

Når alle har ansvaret - har ingen ansvaret