Entreprenør udvælgelser/teamsammensætning

‘Mindre mavefornemmelse og bedre beslutningsgrundlag for entreprenørudvælgelsen’

At få de rette kompetencer ombord på projektet, er essentielt for byggesagens succes! Mange bygherrer stiller i stigende omfang krav til specifikke kompetencer; fx DGNB, digitalisering, beboerhåndtering, samarbejde samt et behov for at sikre at byggesagen styres igennem til rette kvalitet og tid. Derfor er screening af entreprenørernes kompetencer nødvendig. Ligeledes er det vigtigt, at det rette hold bliver sammensat på byggesagen, således, at matchet mellem bygherre, entreprenører samt projekteringsteamet er optimalt. Vores entreprenørudvælgelse håndteres via en systematiseret proces, således, at udvælgelsen sker på et begrundet og velovervejet grundlag. Vi indgår i udvælgelsesprocessen i tæt samarbejde med udvælgelsesteamet som bygherrens sparringspartner.

Vi bidrager med værktøjer til at kvalificere udvælgelsen, samt deltager i sparring og interviews - herunder at vurdere personerne fra et psykologisk perspektiv og vurdere samspillet i teamsammensætningen.

Vi tilbyder

  • Afstemme og kvalificere bygherres krav og ønsker til entreprenørens faglige og personlige kompetencer (i dialog med bygherre)

  • Udarbejdelse af screeningkriterier og spørgeguide på baggrund af ovenstående (f.eks. samarbejds- og lederevner, motivation for opgaven, relevant erfaring mv.)

  • Interviews af entreprenører (individuelle interviews med nøglepersoner f.eks. projekteringsleder, projektleder mf). Kvalitativ scoring af personerne på baggrund af valgte faglige og personlige kriterier.

  • Udarbejdelse af person- og teamprofiler for nøglepersoner 

  • Samlet anbefaling til og sparring med bygherre om valget af entreprenører samt vurdering af matchet ift. øvrige teams.

Previous
Previous

Lean på byggeprojektet

Next
Next

Optimering af interne processer i virksomheden